Danish(DK)English (United Kingdom)
Ledige stillinger

Ledige stillinger - vi søger dygtige medarbejdere

Vi søger i øjeblikket flere dygtige medarbejdere lige fra projektledere og udviklere til pensionseksperter og aktuarer. Hvis du er interesseret, vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig via e-mail.  Du er velkommen til at vedlægge referencer og anbefalinger. Alle ansøgninger bliver naturligvis behandlet fortroligt. Send din ansøgning på  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

 

Business Development Manager

Schantz A/S søger en talentfuld Business Development Manager. Schantz A/S er markedsledende på det danske marked for forsikrings- og pensionsløsninger. Kunderne tæller i dag de største pensionsselskaber og pensionskasser.

Som Business Development Manager i Schantz bliver du en del af en ung og spændende virksomhed i rivende udvikling. Du får mulighed for at være opsøgende med henblik på salg til nye og eksisterende kunder samt på sigt, at udvikle forretningsområdet ud over Danmarks grænser.

Primære ansvarsområder og opgaver
I jobbet bliver du ansvarlig for opbygning og vedligeholdelse af piplines. Du får en ledende og udførende rolle i forbindelse med udarbejdelse af strategi- og salgsplaner. I forbindelse med rådgivning af kunderne vedrørende de tekniske løsninger, vil du kunne trække på dine kollegers kompetencer.

Du skal selvstændigt bearbejde nuværende og fremtidige leads og blandt andet arbejde med følgende opgaver:

  • Salg til såvel nye som eksisterende kunder i den danske pensions- og forsikringsbranche
  • Udvikle virksomhedens profil og produkternes overordnede value proposition
  • Koordinere Account Management aktiviteter
  • Medvirke til markedsføringsaktiviteter
  • Ansvarlig for virksomhedens samlede salgsbudget

Faglige og personlige kvalifikationer
Du har en baggrund indenfor pension- eller forsikringsområdet og besidder en god forretningsmæssig forståelse. Du kan alternativt komme fra den finansielle sektor. Du har endvidere forståelse for salgsprocesser- og teknikker. Dette i forhold til at lede og gennemføre den aktuelle salgsproces.

Du besidder alle, eller de fleste af følgende kompetencer og færdigheder:

  • Salgsledelse. Kendskab til koordinering af salget på virksomhedsniveau, herunder markedsanalyse, identifikation af opportunities og kvalificering af pipeline
  • Kendskab til løsningssalg til Finans og IT, optimalt med pension og forsikringserfaring og værdibaseret prissætning
  • Pension og forsikringsviden, alternativt bredere viden fra den finansielle sektor
  • Solidt IT-kendskab/forståelse
  • Erfaring med udarbejdelse af præsentationer, tilbud og andre kunderettede oplæg

Som person er du en stærk kommunikator, der kan begå dig på alle niveauer i større og mellemstore virksomheder. Du kan skabe langvarige relationer og besidder gode engelskfærdigheder, såvel mundtligt som skriftligt.

Det forventes at du er en engageret, selvkørende og resultatorienteret kollega med et stort drive. Du tør selvstændigt tage ansvar og er i en travl hverdag positiv og effektiv.

Ansøgning og spørgsmål rettes til rekrutteringsfirmaet Dahl & Kjærgaard Human Resources som håndterer rekrutteringsopgaven. Du skal derfor sende din ansøgning og dit CV via nedenstående ansøgningslink.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen og Schantz A/S ved at kontakte nedenstående kontaktpersoner fra Dahl og Kjærgaard.

Ansøgningsfrist Snarest muligt
Tiltrædelse Snarest muligt
Arbejdstid Heltid
Arbejdsdage Dag
Arbejdssted København S

 

Yderligere oplysninger fås hos: 

Martin Bengtsson
Telefon: +45 7020 4480

Randi Næslund
Telefon: +45 7020 4480


Om Schantz A/S
Schantz A/S er markedsledende på det danske marked for forsikrings- og pensionsløsninger. Vores kunder tæller i dag de største pensionsselskaber og pensionskasser. De har valgt Schantz på grund af vores unikke løsninger, knowhow og vores høje serviceniveau. Eller sagt på en anden måde: Ekspertise med et menneskeligt ansigt. Det har bl.a. givet os flere topplaceringer på Computerworld's liste over bedste branchesoftware.