Danish(DK)English (United Kingdom)
Om Schantz

Schantz A/S er markedsledende på det danske marked for forsikrings- og pensionsløsninger. Vores kunder tæller i dag de største pensionsselskaber og pensionskasser. De har valgt Schantz på grund af vores unikke løsninger, knowhow og vores høje serviceniveau. Eller sagt på en anden måde: Ekspertise med et menneskeligt ansigt. Det gav os i 2007 bl.a. førstepladsen på Computerworld's liste over bedste branchesoftware.

Læs mere om vores KOMPETENCER og se hvordan du kommer i KONTAKT med os.

Sådan ser vi tingene

IT skal sikre forretningsmæssige fordele. Det betyder, at IT-platformen skal fungere optimalt på både kort og lang sigt. IT skal kunne håndtere de forandringer, der er en naturlig følge af den hastige udvikling på både det forretningsmæssige og det teknologiske plan, og løsningerne skal ikke bare overleve forandringerne, de skal kunne udnytte forandringerne positivt.Schantz´værktøjer og metoder inden for systemudvikling er skabt til at sikre levedygtige løsninger. En tæt dialog med kunden og stor viden om finans og forsikring betyder, at vores konsulenter udvikler løsninger, der er både robuste og fleksible

Historie

Schantz A/S blev etableret af Morten Schantz tilbage i 1994. Nogle få år senere kom Ole Smedegaard til som forretningspartner, og sammen skabte de grundlaget for den virksomhed, der i dag er markedsleder på sit felt. Stille og roligt voksede Schantz A/S, kundegrundlaget blev udvidet, kendskabet steg – tilmed uden for Danmarks grænser - og i 2007 nåede udviklingen et nyt højdepunkt, da Schantz A/S ved årsskiftet blev købt af BEC.

Aktuelt har Schantz A/S mere end 45 ansatte, en omsætning på ca. 40 mio. kr. og kunder i Danmark, Færøerne, England, Holland og Baltikum. En imponerende udvikling på blot 13 år. Ikke mindst på baggrund af at Schantz A/S har holdt sig selvfinansieret gennem hele forløbet.
Schantz A/S er gennem tiden blevet positivt bemærket for sin vækst og er flere gange optrådt i toppen af Børsens Gazelle-lister. Senest blev Schantz A/S nr. 1 på Computerworld's liste overfor fremragende softwarevirksomheder i kategorien branchesoftware.

Værdier

Det er vigtigt at have øje for hvilke værdier virksomheden ønsker at holde i hævd. Det skal være både til at forstå og forholde sig til. Derfor har vi hos Schantz valgt at samle vores livs- og forretningssyn i denne sentens: "Vi stiller høje krav til hele processen fra idé til færdigt produkt. Integritet og respekt er to af de nøgleord, vi lever efter: Integritet i enhver relation samt respekt for kvalitet og design, for vores samarbejdspartnere og for hinanden."

Social ansvarlighed (CSR)

Schantz er en stor tilhænger af at virksomheder skal vise socialt ansvar. Vi har dog også den opfattelse, at det først og fremmest gælder vores medarbejdere. Derfor gør vi en stor dyd ud af at give frie rammer, mulighed for at arbejde hjemmefra, ingen krav om overarbejde – faktisk ser vi helst at vores medarbejdere har tid til familien – og sociale arrangementer som f.eks. bordfodbold-turneringer, som kan gøre det sjovt at have Schantz som arbejdsplads.
Vi ser værdikæden sådan, at har vores medarbejdere det godt, har deres familier det godt, det giver mindre stress, mindre sygefravær, mere stabilitet for alle, større arbejdsglæde, mere overskud til at leve og dermed også overskud til at kunne vise omtanke for den øvrige omverden og kollegaer. På den måde bliver både privatliv, arbejdsmiljø og relationer til omverdenen mere positiv. Vi gør dog lidt mere end det. Vi anvender særligt miljøvenlige kølesystemer på vore servere, der kan give energibesparelser på op til 50%. Global opvarmning kan jo også godt bekymre os, så vi tager gerne vores del af ansvaret og handler derefter.